DEN ENGELSKE JOURNALIST MARK SHENTON ser nærmere på fænomenet MAMMA MIA! fra dets verdenspremiere i 1999 til i dag, hvor flere produktioner spiller rundt om i verden end fra nogen anden musical.


Det var i London d. 23. marts 1999, at musicalen MAMMA MIA! stod sin første og afgørende test, da den spillede foran sit første betalende publikum nogensinde - og musicalen fik den slags velkomst, som den har fået hver aften lige siden ved hver af de mange produktioner, der har fulgt. Men på den tidlige forårsaften i London var den stadig en komplet ukendt størrelse. "Vi havde overhovedet ingen anelse om, hvordan den ville blive modtaget," reflekterer producenten Judy Craymer, hvis oprindelige koncept præcis et årti tidligere var at bruge eksisterende ABBA sange i et nyt, originalt musicalformat. Men glad genkalder hun: "Publikum var ellevilde. De stod bogstavelig talt op og sang og dansede på gangene - og det gør de stadig. Hver aften."

Og nu gør de det over hele verden. MAMMA MIA! er blevet et globalt underholdningsfænomen, men det fungerer på et langt mere elementært plan, hvor dets ophavsmænd aldrig har mistet fokus på, hvad de ønsker at opnå. Det handler om processen med at personificere et velkendt repertoire af bestemte ABBA-sange på en frisk, væsentlig og umiddelbar måde, der på en og samme tid bevarer deres popintegritet, men også gør noget mere, og som er et essentielt krav til en god musical: At skabe en tiltalende historie og kommentere på den.  

Men selvom sangene i dette tilfælde kom først - og det var Craymers talent, der tidligt spottede deres teatermæssige potentiale - skulle hun også finde en måde at åbne op for det potentiale med en historie, der var stærk nok til at bære dem. "Jeg var fra starten klar over, at MAMMA MIA! blev nødt til at være mere end blot en ABBA-opsamling eller et hyldestshow," siger hun. "Historien blev nødt til at være lige så smittende som musikken og skabe en stærk feel good-faktor." Det er imidlertid lettere sagt end gjort, og således startede Craymers årtilange korstog med at finde den og få den op på scenen. Craymer, som havde været med på holdet på et andet West End musicalfænomen, da hun var scenemester på den originale London-produktion af CATS i 1981, sluttede sig efterfølgende til Tim Rices produktionsselskab, og det var der, mens hun arbejdede som ledende producent på West End-produktionen af Rices, Benny Anderssons og Björn Ulvaeus første fælles post-ABBA-projekt, musicalen CHESS, at Craymer første gang blev taget med storm over Benny og Björn.










London cast
by Brinkhoff/Mögenburg










Stuttgart cast
by Brinkhoff/Mögenburg



For Björn var det imidlertid hans oplevelse på den følgende skæbnesvangre Broadway produktion af CHESS, som lærte ham en vigtig lektie: "Det, jeg forstod efter CHESS, var, at historien er nummer 1, nummer 2 og nummer 3, som de siger på Broadway. En sang bør føre historien frem, og mange popsange er statiske - de har intet drama i sig overhovedet." Dramatikeren Catherine Johnson, som blev udnævnt til at skrive teksten til MAMMA MIA!, fandt heldigvis masser af drama i sangene og så i høj grad et plot i dem. Ikke nok med at de ofte er komplette historier i sig selv, så opdagede hun også noget andet meget vigtigt: Mange af de tidlige ABBA-sange var mere uskyldige, naive og teenageorienterede, hvorimod de senere blev mere modne og reflekterende. Og så var det naturligvis kvinder, som sang dem. Dette ledte tankerne hen på en historie om 2 generationer af kvinder, en mor og en datter. Mens Ulvaeus insisterede på, at sangteksterne ikke blev tilfældigt ændret, krævede han også: "At historien er vigtigere end sangen." Men for Johnson var udfordringen: "Hvad end der sker i historien, bliver jeg altid nødt til at vende tilbage til sangen." Hun var opsat på at undgå de typiske musicalfejl: "Vi ville ikke have disse forfærdeligt kiksede øjeblikke, hvor folk bryder ud i sang. Jeg er primært dramatiker. For mig var det meget vigtigt at skabe troværdige karakterer og give dem alle et troværdigt handlingsforløb, og jeg arbejdede ubetinget mod at få historien og sangene til at arbejde sammen."

Det blev Craymers job at finde enhver musicals kaptajn: En instruktør. Selvom Phyllida Lloyd aldrig tidligere havde instrueret en musical, følte Craymer instinktivt, at hun ville være den rette til projektet - og Lloyd, som har baggrund i teater og opera, tog udfordringen op med den overbevisning, at hvis hun holdt sig til, hvad hun vidste i forvejen - hvordan man hjælper skuespillere med at skabe karakterer og historier - ville det gå godt. Ved at skabe et grundlag for projektet, som en god instruktør gør, var MAMMA MIA! i stand til at lette.

Selvom det mere var tilfældighed end planlægning, påpeger Craymer: "Jeg er glad for, at MAMMA MIA!´s succes var resultatet af et enestående samarbejde mellem 3 kvinder, men der var ingen intentioner om mandsdiskrimination.? Og på scenen afspejler forholdet mellem de 3 bedste venner - Donna og Dynamoerne - rent faktisk forholdet mellem de kvinder, som sammen skabte showet. Craymer har udtalt: "Vi ser alle os selv som de 3 kvinder på scenen, fordi Catherine er den let kaotiske single mor, jeg er den, der kræver meget vedligeholdelse, og den pragmatiske er Phyllida."

Hemmeligheden bag showets succes er dog, at det ikke blot er dets skabere, som kan se sig selv på scenen: Publikum kan også. Phyllida Lloyd siger: "I Catherine Johnsons åbenhjertige historie virker det til, at publikum får en helt bestemt oplevelse. De ser sig selv på scenen." I processen bliver sangene genfødte, og MAMMA MIAs temaer - at miste forældre, søgen efter identitet og generationskløften - har en universel resonans. Som Johnson siger: "Det handler om et mor-datter-forhold, en gammel romance og om at miste nogen og finde dem igen. Der er en masse ting, som alle kan relatere til."




London cast 2009
by Brinkhoff/Mögenburg











Original Moscow cast 
by Brinkhoff/Mögenburg

MAMMA MIA! er et show om rigtige mennesker i rigtige situationer, og alligevel forankrer et vidunderligt pop partitur, som skabte lydsporet for en generation i 70´erne og de tidlige 80 ´ere, lydsporet til et show, hvis appel krydser alder og nationale grænser. Essensen af det er også gengivet i MAMMA MIA!´s karakteristiske logo: Et billede på tidløs bryllupsdagsglæde, som øjeblikkeligt bringer følelser af glæde med sig... , præcis som showet selv gør. Ligesom det show, det repræsenterer, er billedet blevet et internationalt anerkendt brand i byer verden over som et billede på MAMMA MIA!.

Med succes forener MAMMA MIA! popmusikken og musikteatrets forskellige verdner, som engang var udelelige: I 30´erne og 40´erne kom tidens populærmusik dog fra musicalverdenen, enten fra Broadways eller Hollywoods forestillinger, men i takt med at popmusikken skabte sit eget herredømme i 50´erne og 60´erne, blev musikteatret overladt til at gå sine egne mere eller mindre raffinerede veje. MAMMA MIA! er en raffineret, men ikke prætentiøs musical, som genintroducerer teatret for poppens genkendelige udtryksform - med sange, som folk allerede kender og elsker. 

Craymer tilskriver først og fremmest showets succes hendes medarbejdere i alle dele af showets produktion og den kemi, de skaber: "Der er en fantastisk dynamik i samarbejdet på hele produktionen." Den omfatter vigtige og talentfulde medarbejdere som scenograf (Mark Thompson) og lysdesigner (Howard Harrison), lyddesignere (Andrew Bruce og Bobby Aitken) og koreograf (Anthony van Laast). For Craymer har det hele handlet om: "At holde modet oppe og tro på det, vi lavede - på musikken, historien og på talentet i folk omkring mig. Det handler også om at bevare humoren og være i stand til at trække på en uendelig energikilde."

Men energi kommer fra adrenalin og med et show som MAMMA MIA!, er der masser af begge dele i luften. Det er en kvalitet, som spreder sig smittende fra scenen til publikum og tilbage igen, og som skaber en uendelig cyklus af energi og opløftet stemning, som fortsætter med at betage og fornøje.

Som instruktør Phyllida Lloyd sammenfatter det: "MAMMA MIA! er det show, som Benny og Björn ikke vidste, de havde skrevet. Deres musik har skrevet pophistorie. Vores show skriver musikteaterhistorie."

 

Mark Shenton er teateranmelder for SUNDAY EXPRESS i Storbritannien samt for BBC London Radio og Online. Han er også medhjælpende redaktør på WHATSONSTAGE.COM og London-korrespondent for BACKSTAGE og THEATERMANIA.COM





Original Madrid cast
by Brinkhoff/Mögenburg











US tour cast
by Carol Rosegg


 

Premieren på MAMMA MIA! Aarhus
24. nov. 2011.


Alle pressemeddelelser, Danmark.


MAMMA MIA! Premiere 15. okt. 2010.
Klik her og se lidt af alt det, der skete ved den kritikerroste premiere, hvor vi havde besøg af alle mulige 'kändisser' inkl. ABBA-medlemmerne Björn Ulvaeus og Agnetha Fältskog.
join mamma mia at facebook